Bofællesskabet blev stiftet på en gammel landbrugsejendom med stuehus, stalde og marker i den sydlige udkant af Humlebæk i Nordsjælland.

Her blev i 1980 opført 25 individuelle huse og et stort, dejligt fælleshus, der danner rammen om den daglige fællesspisning, vaskeri, sport & leg samt herlige fester. I 2018 blev der tilføjet yderligere 2 boliger, idet gårdens stuehus er blevet købt af 2 familier, der nu indgår nu på lige vilkår med de øvrige 25 huse i Bofællesskabet Bakken.

Fra Stuehuset på toppen af Bakken - smyger Bakke husene sig ned langs et bilfrit stræde, hvor børn, voksne, katte og hunde nyder livet - specielt om sommeren. Markerne benyttes til fodboldbane, dyrehold, køkkenhaver og rekreative formål.

Vi tilstræber at fastholde en fantastisk ramme for børn og voksne i den pressede hverdag.

Vi Indviede i 2019 vores store jordvarme projekt som første del i vores grønne omstilling.  Vi fik samtidig etableret 2 ladestationer til elbiler og har nu 9 ladestationer. - og forventer at udvidde yderligere. 

Alle husene er ejerboliger, og der er i gennemsnit solgt et hus om året. Priserne har senest ligget på mellem 5,5  - 6,3 mio.